Blomsterbutikken Blomsterpalletten Grønnegade 19, skifter ejere pr. 1 januar 2020, når butikkens mangeårige indehaver, Anette Husted overdrager nøglerne til Louise Munk Nielsen og hendes mor Anitta Sørensen.
Anette Husted vil gerne prøve noget andet end blomster, mens tiden er til det. Hendes familie haft butikken siden 1981 og hun overtog ansvaret selv i januar 1996. Derfor passede det hende godt at Louise sammen med sin mor Anitta havde lysten og modet til at overtage butikken, Louise har været med hver dag i butikken igennem november – december måned for at se om det nu var det helt rigtige for dem.
Anitta Sørensen kommer fra job som dagplejer, men har mange års erfaring med blomster gennem utallige sæsonjobs i forskellige blomsterbutikker. Louise er uddannet Blomsterdekoratør og har omkring 12 års erfaring med blomster med i bagagen, så det er et par erfarne piger der overtager forretningen.
Forretningen skal ikke laves om, for bare at lave om siger Anitta, – vi vil selvfølgelig tilpasse sortimentet med kundernes ønsker, men vi vil stadig have det udvalg som dagens kunder vil have. Men som noget helt nyt, holder vi åbent om mandagen også, så lidt nyt kommer der.
Dørene åbnes til den nye butik fredag d. 3 januar kl. 09.00 under det nye navn, Blomsterbinderiet, hvor Louise og Anitta ser frem til at tage imod deres første kunder.